Skip to content



Vil du have din teknologi verificeret? ETV kort

Velkommen til DANETV

Dansk Center for Verifikation af Klima- og Miljømiljøteknologier, DANETV, tilbyder uafhængig test af teknologier og produkter til reduktion og overvågning af klimapåvirkning og klimaeffekter med særligt fokus på teknologiområder af betydning for miljø- og klimaudviklingen og med stærke positioner for dansk teknologiindustri:

DANETV er et samarbejde mellem 5 teknologiske service virksomheder: DHI, Teknologisk Institut, FORCE Technology, AgroTech og DELTA.

Nyheder:

DANETV og Miljøstyrelsen afholder konference om ETV 29 februar

I anledning af lanceringen af EU's ETV program afholder Miljøstyrelsen og DANETV den 29. februar en konferencen om verifikation af miljøteknologier i Eigtveds Pakhus i København.

Programmet findes her. Tilmelding sker til Mette Tjener Andersson mta@dhigroup.com

EU lancerer EU ETV pilot program

EUs ETV programme dækker teknolgiområderne 1) vandbehandling og -monitering, 2) materialer, affald og ressourcer samt 3) energiteknologier.

DANETV vil søge om akkreditering til at blive verifikationsenhed under EU ETV programmet, men vil forsat udbyde verifikation inden for samtlige oprindelige DANETV teknoligområder; vand, luft, energi og landbrug.

For mere information om EU ETV pilot programmet se: http://ec.europa.eu/environment/etv/index.htm

Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram - ny ansøgningsrunde - frist 6. marts

EUDP har åbnet for en ny ansøgningsrunde. EUDP støtter udvikling og demonstration af ny energiteknologi, der kan bidrage til at gøre Danmark fri for fossil energi og samtidig skabe vækst og arbejdspladser. Projektet skal være i fasen mellem vellykket forskning og det kommercielle marked. EUDP støtter for eksempel udvikling og demonstration af ny teknologi indenfor:  Biomasse, solenergi, bølgekraft, effektivt og fleksibelt enerigforbrug, energisystemer

For mere information se Energistyrelsens hjemmeside om EUPD: www.ens.dk/eudp

Fornyelsesfonden - ny ansøgningsrunde, frist 17. januar
Fornyelsesfonden har åbnet for en ny ansøgningsrunde for grønne projekter. I denne runde kan virksomheder både søge støtte til udvikling og markedsmodning af grønne løsninger. I 2012 bliver der to grønne ansøgningsrunder, hvor Fornyelsesfonden har mulighed for at støtte projekter med i alt ca. 120 mio. kr.

I markedsmodningsansøgninger kan virksomheder søge tilskud til markedsmodning af grønne produkter og serviceydelser til gavn for klima og miljø. Støtten kan gives som enten tilskud til test og tilpasning eller i form af en produktgaranti.

For mere information se Fornyelsesfondens hjemmeside: www.fornyelsesfonden.dk

Nyhedsbrev fra AdvanceETV, oktober 2011
Læs seneste nyt fra AdvanceETV, et EU-støttet projekt til fremme af det internationale samarbejde om ETV. Læs nyhedsbrev.

Eksportrådets Vanddag 14. okotber 2011
Den 14. oktober afholder eksportrådet en event med titlen "Is Water Business Export Business". Eventen finder sted på DHI i Hørsholm. Se program for dagen.

Nyhedsbrev fra AdvanceETV, april 2011
Læs seneste nyt fra AdvanceETV, et EU-støttet projekt til fremme af det internationale samarbejde om ETV. Læs nyhedsbrev.

Nyt om EU ETV på international konference i Bruxelles
På ETV konferencen den 24. – 26. maj 2011 fremlagde EU Kommissionen de konkrete planer for ETV for-programmet, som forventes igangsat i efteråret 2011. Konferencen satte desuden fokus på den globale udbredelse af ETV og et tættere samarbejde mellem ETV-programmerne i Asien, Nordamerika og Europa blev drøftet. Der var omkring 75 deltagere fra 13 forskellige lande og konferencen viste således, at der er en bred interesse for ETV.

Se præsentationerne fra konferencen her

Kontakt gerne Thorkild Q Frandsen ved spørgsmål eller kommentarer. Telefon: 2171 7761. E-mail: tqf@agrotech.dk.

ETV i et globalt perspektiv
Sceneskifte for det international ETV samarbejde ETV programmet i USA har med kort varsel trukket sig ud af det internationale samarbejde. Derfor flytter fokus i arbejdet for gensidig anerkendelse af ETV data sig netop nu imod Asien, Canada og den kommende europæiske ETV ordning, til fremme af innovative miljøteknologier i denne del af verden. Programmet for seminaret om international ETV samarbejde i Bilbao er af same årsag ændret og inddrager i højere grad den asiatiske vinkel.

Bedre muligheder for internationalt samarbejde om miljøteknologiafprøvning
I oktober 2010 afholdes et internationalt møde i Bilbao, Spanien, om miljøteknologiafprøvning (environmental technology verification, ETV) i samarbejde mellem forskellige ETV programmer. På mødet afprøves to samarbejdsmodeller af repræsentanter for ETV programmer i Europa, USA, Canada, Filippinerne, Japan og Korea. Se programmet for workshoppen her. Mødet er forbeholdt inviterede deltagere, men møderapporten og de udviklede samarbejdsmodeller bliver offentlig tilgængelige.

Første fase af EU's ordning for afprøvning af miljøteknologi sættes i gang
EU Kommissionen har nu besluttet at etablere den første del af en Europæisk ordning for afprøvning af miljøteknologier, environmental technology verification (ETV), svarende til de ordninger, som findes i f.eks. USA, Canada, Filippinerne, Japan og Korea.

EU ETV ordningen vil til at starte med dække 2-3 brede miljøteknologiområder og vil blive oprettet i interesserede medlemsstater, men miljøteknologiske produkter fra hele EU kan afprøves. I løbet af foråret 2010 får medlemsstaterne mulighed for at tilkendegive interesse for at blive de første, frivillige medlemsstater i ordningen, primært ved at understøtte akkreditering af verifikationsenheder til at fungere i EU ETV ordningen. Samtidig udvælges teknologiområderne endeligt.  I foråret 2012 forventes ordningen køreklar, så de første miljøteknologiske produkter kan tages ind til afprøvning.

Der forudses økonomisk støtte fra Kommissionen til verifikationsenhederne, særligt til rådgivning af mindre virksomheder vedrørende ETV. Når ordningen har fungeret et stykke tid, vil Kommissionen vurdere, om den skal udvides og eventuelt suppleres med EU lovgivning, der sikrer anerkendelse af miljøteknologiafprøvninger i hele EU.

Etableringen af EU ETV ordningen vil styrke afprøvning af miljøteknologier efter fælles Europæiske retningsliner, samt vil forbedre grundlaget for det igangværende samarbejde med f.eks. USA’s og Canada’s ETV ordninger om fælles og gensidigt anerkendte afprøvninger, og vil derigennem forbedre danske miljøteknologiske virksomheders for at underbygge deres innovative produkters fortræffeligheder overfor et bredt marked.

Klik her for at se mere information.

Nordisk Innovationscenter, en organisation under Nordisk Ministerråd, har besluttet at etablere en Nordisk ordning for verifikation af miljøteknologier, eller Environmental Technology Verification, ETV.

Klik her for at se mere information.