EU ETV
EU forbereder i øjeblikket et EU ETV pilotprogram, som forventes at være i drift i løbet af 2011. Det er frivilligt om medlemslandene vil deltage i EU ETV for-programmet. Foreløbig har syv lande tilsluttet sig, heriblandt Danmark, England, Polen og Frankrig.
I EU ETV pilotprogrammet sættes i første omgang fokus på verifikationer indenfor tre specifikke teknologiområder:
- Vandbehandling og monitering
- Energi, herunder bl.a. teknologier indenfor vedvarende energi og energibesparelser
- Materialer, affald og ressourcer, herunder bl.a. affaldshåndtering og genanvendelse
Til at udføre verifikationer under EU ETV pilot programmet etableres en række verifikationsenheder fordelt i Europa. Verifikationsenhederne er kontaktpunkt for de leverandører af miljøteknologi, som ønsker at få gennemført en verifikation af et givent produkt. For at kunne gennemføre verifikationer under EU ETV skal verifikationsenhederne være akkrediteret i henhold til EU's generelle verifikationsprotokol og inspektionsstandarden ISO 17020.
For yderligere information om EU ETV henvises til denne præsentation af pilot programmet.