Hop til indhold

Emissioner fra stalde

DANETV tilbyder verifikation af teknologier og produkter til nedbringelse af udledningen af gasformige emissioner fra jordbrug herunder systemer til rensning af afgangsluft fra husdyrstalde. Eksempler på teknologier er staldsystemer med lav emission, gylle- og gødningssystemer, gyllebehandling (additiver, ozonering, etc.), klimateknik (ventilation, køling). Ved verifikationen dokumenteres produktets effektivitet i forhold til relevante miljøparametre som fx lugt, ammoniak, drivhusgasser (metan, lattergas, kuldioxid) og støv.

Kontakt:
Mathias Andersen
8743 8463 / 3093 1786
mxa@agrotech.dk

Gennemførte verifikationer

Reduktion af ammoniakfordampning fra fjerkræstalde
For Rokkedahl Energi gennemføres en verifikation af en varmeveksler til fjerkræstalde. Ved hjælp af varmeveksleren opvarmes indblæsningsluften til stalden, hvilket reducerer fugtindholdet. Dette sikrer et mere tørt strøelsesmateriale og dermed mulighed for en reduceret ammoniakfordampning fra stalden. Verifikat, Verifikationsrapport og Testrapport.

Reduktion af ammoniakfordampning fra kvægstalde
Jørgen Hyldgård Staldservice A/S har udviklet et anlæg til reduktion af ammoniakfordampningen fra stalde ved at forsure gyllen. DANETV har gennemført en verifikation med henblik på at dokumentere ammoniakfordampningen fra fire kvægstalde, hvor JH-Forsuring NH4+ er installeret. Verifikat, Verifikationsrapport og Testrapport.

Reduktion af staldemissioner
Verifikation af et biologisk luftrensningsanlæg til reduktion af ammoniak- og lugtemission fra svinestalde. Anlægget produceres af Dorset Farm Systems og forhandles i Danmark af Rotor A/S. Verifikat, Verifikationsrapport og Testrapport.